Nogle mennesker føler sig først rigtigt klar til dagen, når slipseknuden er bundet stramt, andre når skovmandsskjortens ærmer er smøget op over de tatoverede arme. Til sidst er der dem, der forbinder skjorter med et ubehageligt minde om deres mor, der klæder dem på til en konfirmation de ikke magter. De mennesker føler sig bedst tilpas i en sportshal og i deres træningstøj. De mennesker vil aldrig gå i andet end en T-shirt.
De mennesker ved også, at det er ilde set, når man møder op på kontoret i en fodboldtrøje, uden for VM eller EM-sæsonen. Heldigvis for dem, er der i dag masser af sports-wear, der passer godt ind i en moderne hverdag. Det handler om komfort.
Sko
Den måske mest dominerende sko i hverdagsbilledet er sneakers. Skoen er ikke længere forbeholdt sportshaller, og det ved både forbruger og producent. Sneakers er blevet mere moderne i sit udtryk med tiden, samtidig med, at producenten bliver nødt til at holde fast i det oprindelige dna, da mange mennesker stadig bruger skoen til sportsbrug. Det er heller ikke ualmindeligt at se mennesker i regulære løbesko, på trods af, at de sjældent har løbet en tur i deres liv.
Bukser
Bukserne er noget af det vores sporty mennesker har sværest ved. De er simpelthen for begrænsende og stive. Medmindre man skal op i baggy bukser, kan man dårligt bevæge sig. Også her har bukseproducenterne rykket sig. Køber man jeans, skal man for eksempel kigge efter indeholder af elastan. Jo mere elastan, jo mere bevægelse. Nogle producenter har taget den skridtet videre og udviklet performance bukser. Her kan man få et klassisk udtryk som habitbukser, der har så meget stræk, at du ville kunne dyrke heftig parkour på vej til dit arbejde, uden at flække stoffet.