Drømmer du om at tage et år på efterskole, og drømmer du samtidig om at arbejde i den kreative branche? Så bør du se dig om efter en Efterskole med kreativ linjefag, for eksempel Bråskovgård Efterskole.

På Bråskovgård Efterskole lærer du gennem et spændende skoleår at arbejde med forskellige materialer, nye teknikker og det gode håndværk. Her er kreative benspænd en stor del af den kreative hverdag. Det betyder at du bliver udfordret på det traditionelle håndværk, de traditionelle kendte teknikker og kendte materialer.

Med dig i centrum

På Bråskovgård Efterskole er det dig der er sat i centrum. Skoleåret er opdelt i forskellige linjer, hvor KreaLab er den linje, hvor du arbejder med din kreativitet. Det betyder at det er dine drømme og dine ønsker som bliver udgangspunktet i det du laver. Du kan også vælge andre linjer for eksempel foto, landbrug, jagt, outdoor, heste, techlab og kok.

KreaLab består af to dele, hvoraf den ene består af det innovative og kreative laboratorium. Den anden halvdel består af TechLab. Begge linjer henter inspiration og know how hos hinanden.

Fantastisk beliggenhed

Bråskovgård Efterskole ligger midt i en storslået natur. Det store areal rundt om skolen, som i alt måler 70 hektar passes af skolen selv. Når man går på skolen er det eleverne som sammen med skolens landmand, er ansvarlig for den daglige drift.

Alt i alt vil et skoleår på Bråskovgård Efterskole være et godt springbræt til dig, som ønsker at gøre karriere i den kreative branche.